Sæt folkeskolen fri

By | oktober 6, 2022

Ophæv skellet mellem folkeskoler og friskoler 

Afmagten i alle livets nære forhold, børneopdragelse, skolegang og ældrepleje, har nået smertegrænsen oplever de fleste efterhånden.

Derfor er vi nødt til at fokusere på, at danskerne skal bestemme meget mere selv også over deres egne penge. Aktuelt kan vi med velfærdsaftalen om frisættelse på folkeskoleområdet tilbageføre magten til skolebørnenes forældre, skoleleder og lærerne.

Finansieringen skal ske som hidtil over skatten og fordeles ud fra antal årselever plus et grundbeløb. Børn med særlige behov visiteres til en ekstra ydelse.

På denne måde vil skellet mellem folkeskolen og friskoler ophæves og vi har én ny folkeskole for alle sociale lag hvor det er forældre, skoleleder og lærerne der har det fulde ansvar.

Politikerne har rigeligt andet at se til og kan nemt undvære skoleområdet. Måske er tiden netop moden nu. Det skulle man i hvert fald tro, når man ser hvad de Konservative har fremført.

De støtter en høringsrunde, men håber ingen af høringsforslagene bliver vedtaget.

Administrative medarbejdere kunne flyttes ud på skolerne for at udnytte pladsen bedre, hedder det ligeledes.

Var det ikke den tanke man skulle have tænkt inden man lagde stemmer til det nye rådhus. Et overflødigt jobcenter sammen med eksisterende bygninger i Langebæk kunne nemt have erstattet de gamle rådhusbygninger.

Tænk hvor meget luft der så havde været i budgettet uden behov for skattestigninger og flere midler til de værdifulde lokalsamfund, som partiet på politikersprog skriver at de støtter.

Ovenstående er sendt til Sydsjællands Tidende. Lignende optaget i Sjællandske

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *