Henriette Ergemann

Jeg hedder Henriette Ergemann, er 48 år gammel, og bor på en gård i Kalundborg sammen med min kæreste og vores 3 børn.

Jeg er selvstændig, har 30 års erhvervserfaring og sidder i Kommunalbestyrelsen som formand for Børn- og familieudvalget, hvor jeg bl.a kæmper for en bedre folkeskole.

Jeg er gået ind i politik, da jeg føler det er mit kald.

Vi ser desværre i dag et alvorligt skred i ytringsfriheden, og i vores frihedsrettigheder generelt.

Politikerne på Borgen, der er ude af trit med danskernes hverdag, skal stoppe med at sidde og detailstyre danskernes liv, penge og hverdag.

Derfor skal vi hurtigst muligt ud af EU; det EU, der vil bestemme, om vi stadig må betale med kontanter, hvordan familierne skal indrette deres barsel, og som kvæler dansk landbrug i rigide og helt urimelige regler.

Det danske landbrug løber i mit blod, og det vil jeg kæmpe for at forsvare og bevare med alt, jeg har.

Stem på mig, hvis du ønsker en ildsjæl på Borgen, der vil kæmpe for frihed, retfærdighed og retssikkerhed.

Bedste hilsner
Henriette Ergemann

Se mere på Facebook