Med lov skal man land bygge men ej fordærve eller hvor meget politik kan et samfund rumme før det helt sander til.
Det velfærdssamfund som alle de socialdemokratiske partier har opbygget og tilbedt siden 1970erne hviler på, at det offentlige beslaglægger og administrerer over halvdelen af civilsamfundets fremskabte værdier.
Det har desværre medført en hvis klientgørelse af befolkningen, da ca. 75 % indirekte er afhængige af de offentlige kasser.
Et demokratisk valg forudsætter at majoriteten af vælgerne er økonomisk uafhængige. Derfor har folketings- og kommunalvalg i mange år manglet legitimitet.
Ikke alene bliver civilsamfundet i dag konstant forstyrret af politisk indblanding. De må også tåle at have mindre råderet over deres egne fremskabte værdier og hvordan de i øvrigt vil indrette deres dagligdag.
Før vi kommer ned på at staten max. beslaglægger 33 % af samfundskagen lever vi et pseudodemokrati.
Er der partier der vil reducere statens andel, rejses der fra en kant af en jammer uden lige, hvilket ovenfor fremførte bekræfter.
Jo mindre politisk indblanding i civilsamfundet, herunder samfundets vigtigste institution, familien, des færre problemer skal velfærdssamfundet løse og samlet set bliver der en højere velstand til alle.
For 60 år siden beslaglagde staten 25 % af samfundskagen og vi var blandt de 5 rigeste nationer i verden. I dag beslaglægges over 50 % og vi er ikke engang blandt de 25 rigeste.
Sæt derfor krydset ved landmand Henriette Ergemann (NB), der vil kæmpe for at vi igen bliver blandt de 5 rigeste.
NB. Statsautoriseret revisor Gunnar Mikkelsens er stærk i regnskabsanalyser, hvilket jeg absolut ikke bestrider. Men uden at gå i detaljer synes jeg nok, at det kniber mere med øvrige områder, som det fremgår i avisen den 25/10. Mon ikke håndteringen afsmitterisikoen framink kunne være løst på en noget mere professionel og elegant måde uden så store menneskelige og økonomiske omkostninger. Tryghed er absolut ikke noget jeg forbinder med Mette Frederiksen.
