Mon forvaltningen klarer frisag

By | februar 20, 2022

Læserbrev til Sjællandske vedr. byrådsmøde den 23/2 2022

Der er problemer med, at renseanlæg modtager væsentlig flere m3 spildevand, end der samlet kan afregnes for via de tilsluttede borgeres vandmålere.

Derfor har forvaltningen set sig nødsaget til, på Forsyningens foranledning, at tilpasse teksten i Vordingborg Forsynings betalingsvedtægter, således at borgerne også pålignes vandafledningsbidrag for ”fremmed spildevand” (regn- dræn eller overfladevand).

Imidlertid står der i § 5a, stk. 2 i Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber ”For afledning af tag- og overfladevand, der ikke genanvendes, og vand fra omfangsdræn betales ikke vandafledningsbidrag”

Denne lovovertrædelse har borgerretsforkæmperen Uffe Thorndahl opfanget og efterfølgende klaget til Ankestyrelsen.

Om kommunalbestyrelsen den 23/2 godkender forvaltningens svar fra kommunen til Ankestyrelsen, må tiden vise.

Så langt så godt.

Her kommer forklaringen til hvorfor denne lappeløsning er blevet aktuel.

Centralisering og topstyring er i dag blevet værktøjet til at løse alle samfundets problemer, således også måden vi renser vores spildevand.

I stedet for at rense spildevandet lokalt, eller endnu bedre, betragte spildevand som ”vand med næringsstoffer” og bruge det til plantevækst, så er et omfattende kloaknet etableret over de seneste 30-40 år – faktisk 870 km i alt. Det virker nu både som drænings – og kloaknet 1). Helt i konflikt med cirkulær økonomi og den ”grønne omstilling”.

Men denne sag påkalder sig også opmærksomhed omkring Kodeks for god Forvaltningsskik. F. eks. regel nr. 7 om ”Åbenhed om fejl”.
Forvaltningen bliver fanget i at bryde loven.

I stedet for at indrømme fejlen, forsøger man at fedte en udvalgsformand og resten af kommunalbestyrelsen ind i noget, der kun kan skabe unødige konflikter.

Kunne det tænkes, at reglen i § 2a, stk. 2 var vedtaget fordi den ville være umulig at håndhæve/administrere?
Eller skåne borgerne for bekymringer, hver gang vejrudsigten lød på større mængder regn.

1)

Møgvand i rør – er vi skøre

I ÅRHUNDREDER har landbefolkningen, der førhen var 10 gange større, problemfrit skaffet sig af med deres affald direkte i jorden.

1 gram overfladejord indeholder omkring 100 mio. bakterier, der straks omsætter alt forgængeligt til plantemikronæringsstoffer.

Byernes kæmpepumper henter en stor del af drikkevandet direkte fra landområder.

Så kommer miljøfolkene og vil sende alt møgvand ned i rør.

Men kloakrørerne skal af hensyn til frost graves over en meter ned, i den dybde er der næsten ingen bakterier, dvs. at tærede kloakrør, utætte rør forårsaget af rotter, jordsætninger, pæle, gravearbejde, tunge landbrugsmaskiner og glemte rør er farligere for grundvandet/folkesundheden end landområder, der ikke er kloakeret.

Det kloakslam der ikke før eksisterede, forurener nu såvel med eller uden afbrænding.

Læserbrev af Jørgen Sørensen> Odense 24/3-1997 i JP

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.