Lad civilsamfundet om den grønne omstilling

By | februar 24, 2021

Rigtig megen politik drejer sig i dag om Grøn omstilling, hører vi ikke mindst fra venstrefløjen.
En mere dækkende beskrivelse hvad omstillingen burde have fokus på ville være bedre udnyttelse af ressourcerne.

Men jo mere staten får under sine vinger des flere ressourcer bruges til at løse de enkelte opgaver. Det hele sander til i bureaukrati og ineffektivitet.
Hvis man mener noget seriøst med den grønne omstilling er det også her at Nye Borgerlige har den rette medicin, da vi siger mindre stat mere menneske – mindre stat mere civilsamfund.

I flere årtier har de socialdemokratiske partier indlemmet flere og flere opgaver under fællesskabet på civilsamfundets bekostning. At det fører til dårlig udnyttelse af ressourcerne og at vi aldrig kommer i mål med den grønne omstilling, blev meget godt illustreret her i avisen den 18/2.

Vi har ikke affald men ressourcer høres det fra skåltalerne. Men det offentlige er alt for ineffektiv til at udnytte disse nye ressourcer. Går det ikke som forventet hæver de bare gebyrerne – fællesskabet betaler – ingen har ansvar.

Derfor må vi bede civilsamfundet om at hjælpe os. Det kan ikke hæve gebyrerne, men må i stedet være innovativ. Så fremover kan vi forvente, at kildesorteringen skal være så præcis, at sorteringen har en værdi, der direkte kan afsættes til genanvendelse.

Finder befolkningen sorteringen for bøvlet, vil der opstå krav til producenter og supermarkeder om sorterbare restprodukter.

I øvrigt behøver Else Marie ikke at bekymre sig om skraldespande udenfor bygrænsen, som er noget ganske nymodens.

For årtier siden da jeg var ung, fik skrothandleren gammelt jern, spejderne fik aviserne og hønsene organisk husholdningsaffald, så hvad skulle vi bruge en skraldespand til.

Forskellen til i dag er, at meget mere indpakkes i plastlignende materialer.

Men det er ikke noget problem.

Ved en effektiv kildesortering kan dette samles, i dertil indrettede affaldssække/beholdere, til den lokale genbrugsstation eller afleveres/indsamles til den private genbrugsfabrik en-to gange om året.

Man behøver ikke at have høns, blot adgang til en have, så kan vegetabilsk køkkenaffald komposteres her. Jamen hvad med madrester.

Vi skal jo undgå madspil, så det har længe ikke været noget problem. Skulle det smutte kommer der nok en hund eller kat forbi.

Det er utopi at fravælge en renovationsspand. Nej slet ikke.
Undertegnede har gjort øvelsen i 3 årtier.

Men ikke med myndighedernes gode vilje.

De hjemler ikke før de har klientgjort hele den danske befolkning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *