Heinos Hjørne februar 2022

Så blev den nye valgperiode sat i gang. Det startede som de andre år. Medlemmerne bliver overdynget med møder og papirer.

Møderne i udvalgene har været præget af, hvordan områderne er bygget op. Dernæst fylder Corona meget på alle områder.

Plejen er presset til det yderste med sygefravær.

De andre områder har også sygefravær, men opgaverne bliver løst.
Rådhus byggeriet blev sat i gang. Borgmesteren brugte en stor gravemaskine. Hvem betaler den og hvad med forsikring.

Han er jo ikke ansat. Men stort nok kunne det ikke blive.
Affaldssortering med nye beholdere er i høring. NB ønsker afregning efter vægt og henviser ”forureneren betaler princippet” i EU´s  affaldsdirektiv.

Så den sociale holdning med alle skal betale det samme holder ikke i forhold til EU. Med det er flertallet her i kommunen ligeglad med.
Fjernvarmen er godt på vej til Ørslev og er også et stort ønske fra Nyråd. Så det kommer snart som en sag.

Erhvervshavnen er i stor udvikling med nye virksomheder på vej. Dette er ikke kommet af sig selv. For 10 år siden var havnen i forfald og gav underskud. Havnekajen var i så dårlig stand, at der skulle spånses.

Dette skulle der lånes til. Jeg fik stoppet det og udsat sagen. De ønskede en dybde på ca. 6 meter. Det lykkes at samle flertal til 10,5 meters dybde og samtidig skulle søkablet længere ned. Derfor er havnen blevet til det vi ser i dag. Der vil snart komme en sag på om uddybning af det nye område, så støre skibe kan vende.

Lindholm er på ingen måde en kommunal opgave. Borgermesteren ønsker at købe den, men til hvilken pris?  Mikael Smed vil købe for at forhindre udrejsecenter.

Dette kan borgermesteren jo ikke forhindre, hvis regeringen beslutter det. Men den er vist lagt død for altid – heldigvis.

Men alle har vist glemt regningen for oprydningen. Denne regning var næsten det samme, som det ville koste at lave udrejsecenter. Det vil sige mange millioner.

Jeg foreslår helt klart at øen sælges til en privat. Det kunne blive til en ferieø.

Nedrivning af beton kan genbruges til nye boliger. Vandboringen er forurenet, men dette kan løses med levering af vand fra Møn i stedet.

Jeg foreslog i Radio4 at Hjelm feriepark kunne placeres på Lindholm. Så var 2 problemer løst på en gang og Kalvehave kunne få mere liv igen.

18. februar 2022