Generalforsamling 17. januar 2022

By | januar 8, 2022
Bagerste række: Henrik Munthe-Bruhn, Heino Hahn, Hans Christian Rasmussen, Michael Andersen og Niels Hebsgaard
Forreste række: Tommy Fredskov Christensen, Tom Nielsen, Pia Johansen – Suppleanter: Eva-Cristina Fontana Rose, Vibeke Madsen og Helene Gry Manzanila
Siddende: Jørn Rasmussen

Efter ”Stegt flæsk med persillesovs” på Restaurant stalden, Hougårdsbanke 5 4793 Bogø konstituerede bestyrelsen sig med følgende:

Formand: Jørn Rasmussen, Masnedø
Næstformand: Tom Nielsen, Stege
Kasserer: Tommy Fredskov Christensen, Bårse
Sekretær: Hans Christian Rasmussen, Vordingborg
Webmaster: Niels Hebsgaard, Klarskov og Henrik Munthe-Brun, Lundby
Menige bestyrelsesmedlemmer: Michael Andersen, Kalvehave, Heino Hahn, Stensved og Helene Gry Manzanila, Præstø
Suppleanter: Eva-Christina Fontana Rose, Vordingborg og Vibeke Madsen, Mern
Formandens beretning:

År 2021 var jo et kommunalt valgår.

For en politisk forening som Nye Borgerlige jo er, er et valgår en form for eksamen, da det er en hovedopgave, at få nogle kandidater valgt ind i kommunalbestyrelsen.

Vi havde godt nok allerede 2 medlemmer i byrådet, Heino Hahn og John Pawlik, men de var som bekendt valgt for Dansk Folkeparti i 2017 og meldte sig først ind i Nye Borgerlige i maj 2020.

Efter vores digitale generalforsamling i marts 2021 overtog jeg formandsposten, så René Coelet Mathiasen kunne køres i stilling som spidskandidat.

Ved opstillingsmøde i Baarse Forsamlingshus den 8. maj, var Peter Seier Christensen ordstyrer og berettede kort om, hvad der rørte sig på Christiansborg.

Følgende blev valgt til partilisten:

  1. René Coelet Mathiasen
  2. Glenn Hansen, Præstø
  3. Heino Hahn, Stensved
  4. John Pawlik, Stensved
  5. Tanja Jørgensen, Lundby
  6. Jørn Rasmussen, Vordingborg
  7. Michael Andersen, Kalvehave

Der blev nedsat et valgudvalg, som afholdte møder sommeren over.

Til det årlige folkemøde på Møn havde vi nogle hektiske timer om fredagen, da landsdelens skoleelever havde fået fri til at tage til folkemøde.

Mange var interesseret i hvad Nye Borgerlige stod for – herunder vores udlændingepolitik.

Vores spidskandidat dukkede ikke op hverken fredag eller lørdag, så vi måtte konstatere, at der var alvor bag, at René ville trække sig.

Da det var spidskandidaten, der trak sig, kunne vi ikke omrokere på kandidatrækkefølgen, men måtte indkalde til et nyt opstillingsmøde.

Den 11. september blev følgende valgt:

  1. Heino Hahn, Stensved
  2. Glenn Hansen, Præstø
  3. John Pawlik, Stensved
  4. Jørn Rasmussen, Vordingborg
  5. Michael Andersen, Kalvehave
  6. Tom Nielsen, Stege
  7. Kasper Christiansen, Præstø

Møn blev nu også repræsenteret ved Tom Nielsen. Det var alle godt tilfreds med.

Med øvelsen blev vi sat lidt tilbage i valgkampen, men fik dog trykt valgmateriale og valgplakater en masse.

Der var arrangeret mange valgmøder. Men i slutningen af valgkampen blev vi lidt anskudt, da en af vores kandidater blev ekskluderet.

Corona restriktioner bidrog ligeledes til en lidt mat afslutning.

Lokalafdelingen havde ringe indflydelse på eksklusionen af John Pawlik.

Derfor vil vi rette henvendelse til hovedbestyrelsen om at få justeret på nuværende regler omkring eksklusioner.  Dermed ikke være sagt, at eksklusionen havde ført til et andet resultat.

Vi fik 1064 stemmer i alt – imod 561 stemmer i 2017 – næsten en fordobling.

Jeg vil her sige tak til alle, der hjalp til i valgkampen med uddeling af flyers og ophængning af plakater.

Tak:til Michael for altid at møde op når vores pavillon skal luftes – til Tom for at vise vejen for Mønboerne – til Heino for at bidrage med din store erfaring og kulinariske gæstfrihed – og endelig tak til Tommy som ankerman der sikre, at vi politisk holder os på dydens smalle vej.

 

Jeg vil fortsætte med et lidt mere personligt tilbageblik.

Da daværende Fremskridtsparti gik i opløsning i 1996 kunne jeg ikke se mig selv i Dansk Folkeparti. Derfor lavede jeg en lokalliste til kommunevalget i 1997.

Ved valget fik Dansk Folkeparti majoriteten af Fremskridtspartiets stemmer, så toget var kørt og jeg stod alene tilbage på perronen.
I 2001, 2005 og 2013 gjorde jeg ligeledes forsøget med skiftende medkandidater.

Det er så for mig en meget speciel oplevelse, at jeg ikke længere er alene, men nu er medlem af et landsdækkende parti med over 18.000 medlemmer_ alene 187 medlemmer i vores lokalforening.

Nu er Dansk Folkeparti så i samme situation som Fremskridtspartiet var i 1995.

Vi må se om Pia Kjærsgård selv skal døje med den medicin, hun ordinerede til Fremskridtspartiet.

For 60 år siden beslaglagde staten 25 % af samfundskagen og vi var blandt de 5 rigeste lande i verden.
I dag beslaglægger staten 50 %, og vi er ikke engang blandt de 20 rigeste lande længere.

Min egen konklusion – som også en eller anden amerikansk præsident har udtalt – er,
at 33 % er smertegrænsen for hvor meget staten må beslaglægge af samfundskagen.

Hvis ikke majoriteten af befolkningen har en hvis suverænitet, er demokratiske valg ikke meget bevendt. Dette, sammen med landsdækkende medier der er afhængig af alt for megen statsstøtte, er vores største udfordring, som jeg ser det.

For århundrede siden skræmte man, med skærsilden, befolkningen til at betale aflad. I dag bruger man ”den grønne omstilling” og klimakriser.

Vi ved, at 180 ppm CO2 i atmosfæren er kritisk. Med 150 ophører alt plantevækst og livet dør ud. Gartnerierne tilstræber 1.000 ppm eller derover. I dag indeholder atmosfæren ca. 420 ppm.

Prøv at spørge ind til hvad det optimale CO2 i atmosfæren er. I vil ikke få et ædrueligt svar – nærmere sort snak.

Svigt i ældreplejen, grundskoleelevernes manglende læsefærdigheder, flaskehalse på arbejdsmarkedet og centralisering er alt sammen noget, der kan adresseres til en alt for dominerende socialdemokratisk velfærdsstat.

En velfærdsstat som blå partier desværre også abonnerer på.

Hvis man virkelig vil alle disse selvforskyldte problemer til livs, så skal man slanke staten og opløse dets mange monopoler og derved styrke civilsamfundet.
Så vil ressourcerne blive udnyttet meget mere optimalt. Først da kan vi forvente en ægte grøn og bæredygtig omstilling.

Alt sammen er landsdækkende problemer Vordingborg kommune ikke kan løse alene. Men vi kan have det i baghovedet, når vi gør vores arbejde i kommunalbestyrelsen og i øvrigt færdes i civilsamfundet.

Hvis vi ikke organisatorisk begår de samme dumheder som Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti, så vil jeg konkludere:
På samme måde som det 20. århundrede tilhørte socialdemokratismen vil det 21. århundrede tilhøre Nye Borgerlige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.